Jeg er et menneske i forandring. Det har jeg været hele mit arbejdsliv. Og jeg kan lide det.
Kæft, trit og retning var udgangspunktet, da jeg stod i lære. Mesters ord var lov og sådan blev jeg en god elektromekaniker. Siden en dygtig beklædningstekniker fra TEKO-Center Danmark. Dygtig og god til at følge ordrer.
I 1970’erne og 80’erne trimmede jeg produktionen i den førende del af tekstilbranchen. Syerskernes arbejde på Brandtex A/S blev analyseret ned i hver detalje og akkorden regnet ud på sekunder. Arbejds- og metodestudier samt arbejdspladsindretning var lige mig.
Da jeg i 1989 kom til Velfac International, forventede jeg at overføre mit vante arbejde til en ny branche. Sådan gik det ikke. Jeg stødte ind i selvstyrende teams.
Mine fire år som kvalitetschef blev en meget lærerig proces. Jeg oplevede blandt andet, at medarbejdere var parate til at tage ansvar for deres eget arbejde, når de fik muligheden for det, arbejdsstudier og metodefastlæggelse var ikke nødvendige.
Den indsigt blev siden udvidet og uddybet gennem mit arbejde med virksomhedsrådgivning i Danmark og internationalt.
Først som sektionsleder af Virksomhedsudvikling hos Tekstilafdelingen på Teknologisk Institut, hvor jeg var involveret i danske tekstilvirksomheders kvalitetsbeskrivelser samt udflytning af produktion, siden inden for rammerne af Erhvervs Udviklingsselskab Ringkøbing Amt (EURA).
Nu har jeg nået en grad af modenhed og overskud, som jeg havde forestillet mig at udfolde på golfbanen nogle dage om ugen. Men siden sommeren 2005 er livet som selvstændig kommet på tværs. For det er meget mere meningsfyldt og sjovere for mig at dele min viden og erfaring. Uanset om det er med en direktør i Hobro, en fabrikschef i Indien, en ledergruppe i Kina eller en iværksætter i Harboøre.
Glæden ved at tage ansvar for sit arbejdsliv og føle handlekraft er den samme over hele verden, når man går forventningsfuld i mod nye opgaver i stedet for på golfbanen.

Vores mission:
Busyness to business
Bjarne Ahrens 2008